Standerhejsning og sæsonstart 2023

Standerhejsning og sæsonstart 2023

Lørdag den 25. marts 2023 kl. 12.00 afholder vi standerhejsning og sæsonstart (venligst kun) for medlemmer. Der bliver både standerhejsning, musik, sang og tale(r)…  🙂

Efter standerhejsningen spiser vi smørrebrød i klubhuset, så husk tilmelding , hvis du vil have smørrebrød.

Velkommen i Viborg Baadelaug

Ohøj – de damer og herrer, skippere, sømænd, søulke, ferskvandsmatroser, landkrabber, bolværksmatroser og svabergaster, alle gode venner i Viborg Baadelaug.

Og hvordan går det så i 2024? Det kommer til at gå rigtig godt. Men det er svært at lave en aktivitetsplan med alle de usikkerheder, vi stadig ser. Det er jo ikke holdsport, vi dyrker, men vi savner alligevel det sociale samvær i bådelauget. Det får vi igen i år. Bl.a. til sankthans, hvor vi er ved at planlægge en fest. Så skriv det i kalenderen allerede nu. Vi arrangerer også grillaftener. Det bliver hyggeligt.     

Og vi har jo vores dejlige søer og bådene. Isen er smeltet, og den har ikke taget vores broer med sig. Det er lige straks forår, og vi skal ud at sejle igen. Nogle kalder det “Havsult” eller “Søsult”, og det kan man sagtens have, selv om vi sejler på søer og ikke det åbne hav. Der er meget at glæde sig over.

Som aktivt medlem kan du låne den gode stabile jolle “Elvira”, der er eldrevet. Og du kan låne “Peter”, som er en pedalbåd. Alt er på eget ansvar. Vejledning og reservationsskema hænger i klubhuset.

Så selv om det skulle blive endnu et turbulent år med mange usikkerheder – så forbliv medlem i Viborg Baadelaug. Så er bådelauget der også i 2025, 2026, 2027, 2028 etc.  

Med ønsker om en god og solrig sæson 2024. Vi ses!

Ole Rahn, formand   

Glædelig Jul og godt nytår 2022

Kære medlemmer med familier. I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår 2022. Vi håber at 2022 bliver et år hvor vi igen kan forsamles uden covid-restriktioner. Heldigvis har vi jo vores herlige søer, hvor vi kan sejle og hygge os uden at bekymre os om covid-alfa, beta, delta, gamma, omicon, -pi, -rho, -sigma, -tau mv.    Vi afholder den traditionelle standerhejsning i marts, uanset hvad der sker. Det bliver en standerhejsning med musik, sang, tale(r) og forhåbentligvis smørrebrød mv.  🙂 Vi ses i Viborg Baadelaug i 2022!  

⚓ Standerhejsning og sæsonstart 2021

Standerhejsning og sæsonstart 2021

Lørdag den 20. marts 2021 kl. 12.00 afholder vi standerhejsning og sæsonstart. På grund af covid-19 forsamlingsforbud må vi kun være 5 personer til stede i en gruppe. Det er jo træls, men vi har spurgt myndighederne, og vi er altså ikke omfattet af forsamlingsforbud på max.  25 personer. Vi forsøger at lave en live streaming til vores facebook:  www.facebook.dk/viborgbadlaug
Der bliver både standerhejsning, musik, sang, tale(r)…  🙂